Vores historie

Italien i 1950’erne

Ligesom det øvrige Syditalien var Calabrien en særdeles fattig region, og arbejdsløshed tvang hele familier til at søge efter lykken andre steder. I jagten på et bedre liv for deres 8 børn besluttede hr. og fru Schirripa at flytte hele familien fra den lille by Ardore i Calabrien til byen Bordighera i Norditalien – en kystby i den smukke, blomstersmykkede region, Ligurien.

Men selv om familien måtte forlade deres rødder mod syd, kunne intet forhindre dem i at bringe deres familietraditioner med mod nord.

I 1962 forlod én af sønnerne, Antonio Schirripa, Bordighera for at drage endnu længere mod nord, og han fulgte sit hjerte hele vejen til Danmark. Han var blevet forelsket, og i Danmark blev han gift og fik 3 dejlige børn.

Mange år senere giftede hans datter, Sandra, sig med mig, og lige fra vores forholds begyndelse var jeg fascineret af de italienske familietraditioner – men især én fik en helt særlig plads i mit hjerte.

Det var en typisk varm sommeraften under et familiebesøg i Bordighera. Efter middagen satte Antonios bror, Armando, en flaske af familiens hjemmelavede limoncello på det gamle træbord og inviterede mig til at smage.

Det var meget overvældende!

Så mange års gamle traditioner og så intens en smag – alt sammen i ét lille gyldent glas. Fra det øjeblik vidste jeg, at præcis denne tradition var alt for fantastisk til ikke at blive delt med andre, og her begynder historien om Schirripa Limoncello og senere de øvrige likører fra familiens gamle opskrifter.

Som en hyldest til familien Schirripa og til gamle italienske familietraditioner besluttede jeg mig for at dedikere min tid til at fremstille denne vidunderlige og forførende drik og gøre den kendt og tilgængelig for hele verden – og det har jeg gjort lige siden.

Uanset at tiden har sat sine spor på de gamle bygninger i Bordighera, og fotografierne af familien Schirripa til stadighed forandrer sig, så er én ting forblevet den samme gennem alle årene – nemlig de gode gamle opskrifter på familien Schirripas likører.
Og sådan skal det forblive også i fremtiden.